(på All-risk vilkår inkl. maskinhaveri)
Dette forsikringsprodukt er specielt tilpasset dækningsbehovet hos stort set alle Dansk Byggeri's håndværksvirksomheder. Dog er forsikringen ikke altid egnet for medlemmer af Dansk Byggeri's andre sektioner.
Disse medlemmer tilbydes en "skræddersyet " individuel dækning af den pågældende virksomhed.
Forsikringen omfatter virksomhedens løsøre, dvs. maskiner, kontor- og Edb-udstyr, inventar, varelagre samt øvrigt driftsudstyr. Yderligere opfylder forsikringen det - i Træ og Industrioverenskomsten - angivet krav til forsikring af svendeværktøj.
Forsikringen dækker bl.a. følgende skader:
- Brandskade
- Storm- og vandskade
- Indbrudstyveri
- All-risksskader (maskinkasko)
- Kortslutningsskader i kontorudstyr, herunder Edb
- Udskiftning af låse (Nøgletab)
Forsikringen dækker endvidere flg. udgifter i forbindelse med en dækningsberettiget skade:
- Driftstab
- Oprydningsomkostninger, herunder forureningsbekæmpelse
- Udgifter til genfremstilling af arkiver, kartoteker og tegninger m.m.
- Forsikringen kan udvides til at omfatte lånt eller lejet udstyr, skurvogne, stilladser og selvkørende arbejdsmaskiner.